Forbered dit efterårsinterview: research og spørgeguide til de mørke uger

Efteråret er en god tid at forberede sig i

Når dagene bliver kortere, og kalenderen fyldes af udstillinger, koncerter og lokale arrangementer, er det fristende at kaste sig ud i interviewet uden at have gjort hjemmearbejdet. Jeg ser det igen og igen hos kursister: begejstringen er stor, men forberedelsen bliver til en hurtig søgning aftenen før. Resultatet er spørgsmål, som svaret allerede ligger i, og en samtale, der aldrig rigtig kommer ned under overfladen.

I de her uger anbefaler jeg derfor at sætte forberedelsen ind som en fast, rolig vane. Vælg et interview, du gerne vil lave inden jul, og giv dig selv en uge til at forberede det. Det lyder af meget, men det meste af tiden går med at læse og tænke, ikke med at skrive. Du behøver ikke have en aftale på plads for at begynde at øve.

Research, der gør dig til en god lytter

Research er ikke at samle så mange fakta som muligt. Det er at finde ud af, hvad du allerede ved, hvad du kun tror, og hvad du faktisk er nysgerrig på. Start med personens egne tekster, værker eller udtalelser, og læs dem med blyant i hånden. Marker det, der overrasker dig, og det, der ser ud til at modsige noget andet.

Skriv derefter en kort side med tre ting: de oplysninger, du er sikker på, de huller, du skal have lukket, og den ene undren, der får dig til at ville tale med netop denne person. Den undren bliver ofte interviewets rygrad. Pas på med kilder, du ikke kan efterprøve, og med fortællinger, der gentages uden at nogen kan sige, hvor de kommer fra.

• Læs primære kilder før omtaler af personen
• Notér tre sikre fakta og tre åbne spørgsmål
• Find den ene undren, interviewet skal handle om

Åbne spørgsmål og hvorfor de er sværere, end de ser ud

Et åbent spørgsmål inviterer til fortælling, ikke til ja eller nej. Det begynder typisk med hvordan, hvad eller fortæl mig om. Men mange spørgsmål, der ligner åbne, er i virkeligheden lukkede med et pænt omslag, for eksempel når du lægger svaret ind i selve formuleringen. Skriv dine spørgsmål ned, og stryg alt, der indeholder din egen konklusion.

Prøv også at holde spørgsmålene korte. Når du bruger tre sætninger på at stille ét spørgsmål, har du som regel ikke helt styr på, hvad du vil vide. Læs dem højt for dig selv, eller for en ven, og mærk, hvor du selv snubler. Det, der er svært at sige, er sjældent let at svare på.

• Undgå spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej
• Stryg formuleringer, der lægger svaret i munden på den anden
• Hold hvert spørgsmål til én tanke

Spørgeguiden som kort, ikke som manuskript

En spørgeguide er et kort over området, ikke en rute, du skal følge punkt for punkt. Del den i få afsnit, for eksempel baggrund, selve arbejdet, vendepunkter og det, personen endnu ikke har fortalt. Under hvert afsnit sætter du to eller tre spørgsmål, og højst ét af dem skal du føle, at du absolut må nå.

Placer det vanskeligste spørgsmål efter midten, når der er skabt tillid, og ikke først. Og lad gerne guiden være på én side. Hvis du har brug for to sider, har du sandsynligvis for mange spørgsmål. Samtalen skal have luft til at bevæge sig dertil, hvor det bliver interessant.

Når samtalen skifter retning

Den bedste del af et interview kommer ofte der, hvor guiden ikke rækker. Personen siger noget uventet, og du må vælge: følge sporet eller vende tilbage til planen. Her viser forberedelsen sin værdi, for du ved nok om emnet til at kunne spørge videre uden at miste overblikket. Notér et enkelt stikord, så du kan vende tilbage til det, du har sat på pause.

Tillad pauser. Mange kursister fylder stilheden med et nyt spørgsmål, så snart svaret er slut, og afbryder dermed den tanke, der var ved at tage form. Tæl langsomt til tre, før du taler, og se, hvad der sker. Det kræver øvelse, men det er en af de ting, der mærkbart løfter et interview.

• Skriv et stikord ned, når du lader et spor ligge
• Vent tre sekunder efter et svar, før du taler

En øvelse til de kommende uger

Vælg en person i dit nærmiljø, som har et interessant arbejde eller en særlig viden, og sig, at du gerne vil øve dig i at lave et interview af en halv time. Brug en uge på research, skriv en spørgeguide på én side, og optag samtalen, hvis personen er indforstået. Lyt til optagelsen bagefter og mærk efter, hvor du afbrød, og hvor du lyttede.

Skriv derefter tre linjer om, hvad du ville gøre anderledes næste gang. På kurset arbejder vi netop sådan, og jeg læser og kommenterer kursisternes guider skriftligt. Men øvelsen virker også alene, og den koster ikke andet end tid og en kop kaffe. Efteråret er som skabt til den slags.

God forberedelse er ikke et spørgsmål om at vide alt, men om at vide, hvad du er nysgerrig på, og have et par stærke spørgsmål i baghånden. Brug de rolige efterårsuger på at researche, stramme dine spørgsmål og skrive en guide, der er et kort frem for et manuskript. Så kan du møde den anden med opmærksomhed i stedet for nervøsitet, og lade samtalen om resten.