Det spørger deltagerne oftest om: hvordan øver man interviewteknik?

Spørgsmålet, vi hører oftest

Den hyppigste henvendelse lyder næsten altid ens: hvordan øver man egentlig interviewteknik, når man ikke har en kilde at spørge? Det er et rimeligt spørgsmål, og svaret er mindre dramatisk, end mange tror. Du behøver ingen kendte navne og ingen redaktion i ryggen. Du har brug for et menneske, der vil tale med dig i en halv time, en optager, og lidt tålmodighed med dig selv. På kurset arbejder vi med optagede øvelsesinterviews, hvor fokus ligger på selve samtalen. Du lærer at lytte, stille opfølgende spørgsmål og håndtere pauser. Jeg skriver som instruktør i visuelle medier, men jeg møder spørgsmålet hos næsten alle deltagere, uanset hvilket spor de egentlig kom for.

Mange forestiller sig, at god interviewteknik er et talent, man enten har eller mangler. Erfaringen viser noget andet. Det er et håndværk, der kan trænes i små, afgrænsede dele: ét spørgsmål ad gangen, én pause ad gangen. Derfor er øvelserne bygget op, så du ikke skal præstere et helt perfekt interview fra første forsøg, men kan koncentrere dig om én færdighed i hver runde.

Hvad du konkret gør i øvelserne

Et øvelsesinterview starter med en kort aftale om emne og rammer. Du vælger en person i din egen omgangskreds, for eksempel en nabo, en kollega eller et familiemedlem, som har noget at fortælle om sit arbejde eller sin fritid. Du optager samtalen og lytter den igennem bagefter, helst med en blyant i hånden og tid til at stoppe, når noget fanger dig. Det er i genhøringen, læringen sker. Du hører, hvor du afbrød, hvor du fyldte en stilhed, som kunne have givet et bedre svar, og hvor et lukket spørgsmål lukkede en dør. Mange er overraskede over, hvor meget de selv taler. Den erkendelse alene flytter en samtale, fordi du næste gang begynder at lade svarene få plads.

Efter optagelsen sender du materialet og dine egne noter ind, og du får skriftlig feedback fra instruktøren. Feedbacken peger på konkrete steder i samtalen og foreslår, hvad du kan prøve anderledes. Den bedømmer ikke dig som person, men håndværket i de enkelte minutter. Det gør det lettere at tage imod, også for dem, der er nervøse for at høre deres egen stemme.

• Vælg en samtalepartner, du føler dig tryg ved
• Optag hele samtalen, også de akavede stykker
• Lyt igennem og marker tre steder, du vil ændre

Lytning og opfølgende spørgsmål

Det, der adskiller et godt interview fra en række spørgsmål, er opfølgningen. Du kan have en velforberedt spørgeguide og stadig ende med flade svar, hvis du holder dig til den, uanset hvad den anden siger. Øvelsen går derfor ud på at lytte efter det uventede ord, den halve sætning eller den pause, hvor personen overvejer, om vedkommende tør sige mere. Et enkelt trick, vi arbejder med, er at gentage et nøgleord fra svaret som spørgsmål. Hvis nogen siger, at et projekt var "mere besværligt end ventet", kan du blot spørge: besværligt? Ofte kommer den egentlige historie først nu. Teknikken virker kun, hvis du faktisk lytter, og det er netop den evne, øvelserne træner.

Opfølgende spørgsmål skal heller ikke blive til et forhør. Vi taler om forskellen på at være nysgerrig og at være pågående. Nysgerrigheden følger personens eget spor, mens pågåenhed kun følger din egen liste. I genhøringen kan du mærke forskellen, fordi tonen i stemmen ændrer sig, når samtalen glider ind i den ene eller den anden retning.

Pauser og stilhed

Pauser er det, begyndere frygter mest. Tre sekunders stilhed føles som en evighed, når mikrofonen kører, og de fleste fylder den med et nyt spørgsmål eller en forklaring. Men netop i stilheden finder mange kilder de ord, de ellers ikke ville have sagt. Du lærer at udholde pausen, tælle langsomt i hovedet og lade den anden bryde den først. På optagelsen kan du måle det. Mark, hvor lang tid der går, før du siger noget, efter at personen holder inde. Ved de første forsøg er det ofte under et sekund. Efter nogle øvelser kan du holde ud i flere sekunder uden at blive utilpas, og du vil høre, hvordan svarene bliver længere og mere præcise.

Pauser handler også om respekt. Når nogen fortæller noget følsomt, er stilhed ofte det mest anstændige svar. Du behøver ikke trøste eller kommentere. Du kan blot signalere, at du lytter, med et nik eller en rolig tilstedeværelse. Det er en del af den redelighed, vi lægger vægt på på kurset, og den kan ikke læres af en tekst alene, kun ved at prøve det af.

• Tæl langsomt til tre, før du taler
• Brug et nik i stedet for et ekstra spørgsmål

Hvad du kan forvente at kunne bagefter

Vi lover ingen færdig journalist efter nogle uger. Det realistiske udbytte er, at du lytter bedre, stiller mere åbne spørgsmål og tør lade samtalen tage sin tid. Du får en arbejdsmetode, du kan bruge til portrætter, reportager og til at forberede dig selv på interviews, hvor du selv sidder over for en mikrofon. Deltagerne beskriver ofte, at forandringen også mærkes uden for øvelserne. De lytter anderledes til kolleger og venner og opdager, hvor sjældent mennesker faktisk bliver spurgt ordentligt ind til noget. Det er en bivirkning, vi ikke har sat som mål, men som mange sætter pris på.

Kurset forudsætter ingen tidligere erfaring med medier. Du skal bruge en optager, hvilket en telefon sagtens kan være, og en samtalepartner, der er villig til at stille op. Resten får du undervejs. Hvis du er usikker på niveauet, er det fint at starte med de enkleste øvelser og bygge videre, i dit eget tempo og uden pres fra andre.

Svaret på det oftest stillede spørgsmål er altså enkelt: du øver ved at optage, lytte igen og få konkret feedback. Det kræver hverken berømte kilder eller særligt udstyr, kun en samtale og modet til at høre dig selv. Begynd småt, vælg ét punkt ad gangen, og lad pauserne gøre noget af arbejdet. Med tiden mærker du, at samtalerne bliver dybere, og at spørgsmålene næsten kommer af sig selv.