Hvordan skriver man en profil, når man ikke ved, hvor man skal begynde?

Start med en sætning om, hvad profilen handler om

Spørgsmålet lyder næsten altid ens: jeg har en person, jeg gerne vil skrive om, men hvordan begynder jeg? Mit svar er, at du ikke skal begynde med at skrive. Du skal begynde med at formulere én sætning om, hvad profilen i virkeligheden handler om. Ikke hvem personen er, men hvad der gør hende eller ham værd at læse om netop nu.

En kursist, vi kalder Birgit, ville skrive om en pensioneret keramiker i sin by. Hun havde sider med noter og ingen retning. Da hun skrev sætningen "en mand, der stadig drejer de samme krus som i 1985, fordi han ikke tror på det nye", faldt resten på plads. Sætningen er ikke overskriften, men et kompas, du kan tjekke hvert afsnit mod.

• Skriv sætningen, før du skriver noget andet
• Den skal rumme en spænding, ikke kun en titel
• Du må gerne skifte den, men skift den bevidst

Find vinklen i det, personen selv overser

Mange tror, at vinklen ligger i de store begivenheder i et liv. Min erfaring er, at den oftere ligger i detaljerne, som personen selv ikke tænker over. Hvordan taler hun om sit arbejde, når hun tror, at ingen lytter? Hvad gentager han uden at lægge mærke til det? Det er de mønstre, der giver en profil et særpræg.

Derfor handler en stor del af forberedelsen om at lytte efter det, der går igen. Under et interview kan du notere de ord, personen vender tilbage til, og de emner, hun hurtigt går forbi. Det er ofte dér, historien gemmer sig. En vinkel er ikke noget, du finder på ved skrivebordet, men noget, du opdager i materialet, hvis du tør se på det med friske øjne.

Lav en disposition, der kan bære teksten

Når vinklen er på plads, laver du en disposition. På kurset arbejder vi med enkle kort: ét kort for hvert afsnit, med en overskrift i stikord og det vigtigste citat eller den vigtigste iagttagelse. Så kan du flytte rundt på rækkefølgen, før du har skrevet en linje, og se, hvor teksten er tynd.

En profil har sjældent brug for kronologi. Du kan åbne i en scene, hoppe tilbage og returnere til samme sted til sidst. Det afgørende er, at hvert afsnit har en opgave: at vise, forklare eller udfordre. Hvis to afsnit gør det samme, skal det ene væk. Dispositionen er dit værktøj til at træffe de beslutninger, mens de stadig er billige.

• Ét kort pr. afsnit med stikord og citat
• Giv hvert afsnit en tydelig opgave
• Flyt rundt, før du skriver

Åbningen: vis en scene i stedet for at forklare

Et andet tilbagevendende spørgsmål er, hvordan man åbner. Det mest pålidelige svar er at starte med noget, læseren kan se: et værksted, en gestus, et øjeblik midt i en samtale. En scene trækker læseren ind, fordi den ikke kræver forklaring. Du kan altid forklare bagefter.

Undgå åbninger, der opremser alder, titel og bopæl. De oplysninger hører til, men de behøver ikke stå først. Prøv i stedet at læse din første sætning højt og spørge dig selv, om en fremmed ville læse videre. Hvis ikke, så flyt den bedste iagttagelse fra midten op til toppen. Det er en af de hurtigste forbedringer, jeg kender, og den kræver ingen ny research.

Brug citater med omtanke

Citater er profilens krydderi, ikke dens skelet. Mange nybegyndere lader personen fortælle det hele i lange blokke, og så bliver teksten et referat. Brug i stedet citatet dér, hvor personens egne ord siger noget, du ikke selv kan sige bedre: en ærlig tøven, et uventet billede, en lille indrømmelse.

Din egen stemme skal binde citaterne sammen og give dem sammenhæng. Redelighed er vigtig her: du gengiver, hvad der blev sagt, og du kan rette småting i grammatikken, men du ændrer aldrig meningen. Hvis du er i tvivl om, hvordan et citat vil tage sig ud, så send personen den passage, før teksten udkommer. Det skaber tillid og fanger fejl.

• Citér det, du ikke kan sige bedre selv
• Bind citaterne sammen med dine egne sætninger
• Ret aldrig meningen, kun enkelte småting

Skriv groft først, stram bagefter

Til sidst kommer det spørgsmål, mange helst vil undgå: hvornår er teksten færdig? Mit svar er, at første udkast skal skrives hurtigt og uden at pudse. Du kan ikke redigere en tom side. Når du har noget, begynder det rigtige arbejde: stryge, flytte, skærpe.

Læs teksten højt, og streg alt, du snubler over. Tjek derefter mod din oprindelige sætning om, hvad profilen handler om. Passer hvert afsnit stadig? På kurset giver jeg skriftlig feedback på netop denne fase, fordi det er her, de fleste gerne vil have en ekstra øjenpar. En tekst er ikke færdig, når der ikke er mere at tilføje, men når der ikke er mere at fjerne.

Spørgsmålet om, hvor man begynder, har et enkelt svar: med en sætning om, hvad profilen handler om, og med en vinkel, du har fundet i materialet frem for ved skrivebordet. Derfra følger dispositionen, scenen, citaterne og redigeringen. Ingen af trinene kræver talent, kun tålmodighed og øvelse. Du behøver ikke gøre alt på én gang, og din første profil behøver ikke være perfekt, bare ærlig og tydelig.