Sådan bygger du en spørgeguide, der kan bære en samtale

Hvad vi arbejder med i efteråret

I de her uger har vi lagt ekstra vægt på den anden halvdel af modulet Forberedelse til interview: selve spørgeguiden. Første halvdel handler om research, altså at finde ud af, hvem du skal tale med, og hvad der allerede er sagt. Nu tager vi næste skridt og omsætter den viden til spørgsmål, du faktisk kan stille højt.

Mange deltagere kommer med en lang liste af spørgsmål, som de har skrevet i én køre. Listen føles tryg, men den fungerer sjældent i praksis, fordi den ikke har nogen retning. Vi starter derfor med at skrille den ned og spørge, hvad interviewet egentlig skal give dig, når du sætter dig til at skrive bagefter.

Det er en rolig øvelse uden tidspres. Du arbejder med dit eget emne, og jeg læser din guide og skriver tilbage med konkrete kommentarer til både formulering og rækkefølge.

Fra research til åbne spørgsmål

Research giver dig fakta, men fakta er ikke spørgsmål. Et spørgsmål som Hvornår åbnede udstillingen? får et kort svar, du kunne have fundet selv. Et åbent spørgsmål starter ofte med hvordan eller hvad var det, der, og det inviterer til en fortælling i stedet for et ja eller nej.

I øvelsen tager du tre faktuelle oplysninger fra din research og omskriver hver af dem til et åbent spørgsmål. Du opdager hurtigt, at nogle oplysninger ikke kan blive til gode spørgsmål, og at det er helt i orden. De er baggrund, du bruger til at forstå svarene, ikke noget, du behøver at spørge om.

Vi taler også om at undgå spørgsmål, der indeholder et svar. Hvis du spørger, om det ikke var svært at stå alene med projektet, har du lagt ordene i munden på den, du taler med.

• Omskriv fakta til hvordan- og hvad-spørgsmål
• Fjern spørgsmål, der kun kan besvares med ja eller nej
• Undgå at lægge svaret ind i selve spørgsmålet

Rækkefølgen, der holder samtalen oppe

En god spørgeguide har en dramaturgi, ligesom en tekst har. Du begynder med noget let, som giver den anden tid til at falde til, går derefter ind i kernen og bevarer et spørgsmål til sidst, som lader samtalen lande roligt. Rækkefølgen er ikke en regel, men en støtte, du kan vende tilbage til.

Vi arbejder med tre blokke: åbning, midte og afslutning. Under hver blok skriver du to eller tre spørgsmål og markerer, hvilket du absolut vil nå. Resten er ekstra, som du kan lade ligge, hvis samtalen finder en anden vej.

Det er faktisk her, mange deltagere mærker en lettelse. Når du ved, hvad du skal nå, behøver du ikke klamre dig til resten af listen, og du kan lytte i stedet for at tjekke af.

Plads til det uventede

Den bedste del af et interview er ofte noget, du ikke havde planlagt. Den, du taler med, nævner en bisætning, et navn eller en erindring, som åbner en dør. Hvis din guide er for stram, ser du ikke døren, fordi du er optaget af næste punkt.

Derfor beder jeg deltagerne om at lade et spørgsmål i hver blok være åbent og markeret med et par ord som Spørg ind til det, der overrasker. Det er en påmindelse til dig selv om, at guiden er et kort og ikke en køreplan.

Når du senere øver dig i interviewteknik i praksis, kommer opfølgende spørgsmål og pauser til. Men grundlaget lægges her, i forberedelsen, hvor du beslutter, hvor løst eller stramt du vil holde i tøjlerne.

• Marker et åbent spørgsmål i hver blok
• Skriv stikord frem for hele sætninger til de sidste punkter

Sådan foregår øvelsen i forløbet

Du får en kort opgavebeskrivelse, hvor du vælger en person eller et emne, du gerne vil forberede et interview om. Det kan være en lokal kunstner, en forening eller en håndværker med en historie. Du researcher ud fra offentligt tilgængelige kilder og skriver derefter din spørgeguide i de tre blokke.

Når du afleverer, læser jeg guiden og svarer skriftligt med kommentarer til spørgsmålenes formulering, rækkefølgen og det, der mangler. Jeg peger på de spørgsmål, der virker stærkest, og på dem, du med fordel kan skære væk.

Du kan rette guiden til og sende den igen. Mange gør det én gang, og andre to, før de føler, at den bærer. Der er ingen karakterer, kun en tydelig tilbagemelding, du kan bruge i dit videre arbejde.

Hvad du kan tage med dig

Når du har gennemført øvelsen, har du en spørgeguide, du kan bruge til et rigtigt interview, og en metode, du kan genbruge. Du ved, hvordan research bliver til åbne spørgsmål, hvordan du bygger en rækkefølge, og hvordan du holder plads til det uventede.

Det er realistiske mål for et modul, ikke løfter om, at du bagefter er færdiguddannet journalist. Du bliver bedre til at forberede dig, og forberedelsen gør dig mere rolig, når mikrofonen er tændt.

Hvis du er nysgerrig på resten af forløbet, kan du læse om de øvrige moduler under kursusforløbene. Forberedelsen er det sted, de fleste starter, fordi alt andet bygger videre på den.

En spørgeguide er ikke en liste, du læser op, men et redskab, du forbereder for at kunne slippe det igen. Når researchen er blevet til åbne spørgsmål, og rækkefølgen har en retning, kan du lytte i stedet for at tjekke af. Det er den ro, vi arbejder hen imod i forberedelsesmodulet, og den du kan tage med til dit næste interview.